Om mig

Mit navn er Nikolai Lund.

Jeg hjælper mennesker, brands og kreative projekter med at omsætte visioner til historier, oplevelser og indhold, som mennesker kan mærke.

Min interesse for visuel historiefortælling begyndte længe før jeg vidste, at det kunne blive til et arbejde. Som teenager byggede jeg hjemmesider, tog billeder til BMX-stævner og brugte timevis på at fordybe mig i musik, videoer og kreative projekter. Jeg har altid været fascineret af mennesker, idéer og historier – og af hvordan man gør dem synlige for andre.

Siden 2014 har jeg været med til at opbygge hardcorebandet Lifesick, hvor jeg gennem mere end 10 år har haft ansvar for store dele af bandets contentproduktion, sociale medier, kampagner, dokumentarer, foto og video.

Jeg motiveres af at udvikle idéer, finde kreative løsninger og omsætte visioner til noget konkret. Det kan være alt fra en musikvideo eller dokumentar til en kampagne eller en visuel identitet.

MISSION

Jeg tror på, at de stærkeste brands, virksomheder og mennesker ikke nødvendigvis er dem med det største budget eller de bedste produkter.

De stærkeste er dem, der formår at fortælle, hvem de er.

Jeg hjælper mennesker, virksomheder og kreative projekter med at omsætte deres vision, personlighed og historie til indhold, som skaber følelser, relationer og fællesskab.

Gennem foto, video, historiefortælling og kreative koncepter arbejder jeg for at gøre idéer virkelige og skabe indhold, som mennesker kan mærke og huske.

For mig handler godt content ikke om at fylde en contentplan. Det handler om at gøre en vision synlig og skabe noget, der føles ægte.